Sparging 
 
Sparging

Når mæskeperioden er overstået, skal alt urten (sukkervandet) filtreres fra det brugte maltkorn. Dette gøres ved sparging (eftergydning) med 75-78° C varmt vand, hvor man vasker sukkeret ud af malten. Til dette benytter man sig af enten en gryde med en falsk bund og taphane, eller af et sikar (lautertun). Vi benytter i Holte Bryghus et lautertun, som er en spand med taphane, hvori der er en falsk bund med en masse huller, der virker som et fladt dørslag. Mæsken hældes over i spanden, og man begynder at tappe urten gennem taphanen. De brugte skaldele fra malten virker i sig selv som et filtrationssystem. De første 3-4 liter er meget grumsede, så de hældes tilbage i spanden, så de kan blive genfiltreret. Vi benytter sparging fremgangsmåden kaldet ”Fly”, som betyder, at der kontinuerligt tilføres varmt vand til spanden, så der står et vandspejl på nogle centimeter over mæsken. Man kan også benytte ”Batch”, hvor man dræner alt væsken fra mæskningen, og så efterfylgende eftergyder med varmt vand. Man bliver ved med, at tappe urten til man har nok, eller til den begynder at smage meget tyndt (ingen restsødme). Hvis man bliver ved med at aftappe den tynde øl, kan man være uheldig at trække uønskelige bitterstoffer fra maltens skaldele med ud.

 
Lav din egen hjemmeside med mono.net