Nedkøling 
 
Nedkøling

Når urten har kogt er næste trin at nedkøle urten. Dette gør man for, at gæren kan tilsættes og udføre sit arbejde, men også for at undgå at få en infektion i sit øl. Dette kan gøres enten vha. en urtkøler i form af en pladekøler eller kobberchiller, eller ved at sætte urten til nedkøling i et badekar med koldt vand og isterninger. Når urten er kølet ned til under 30°, kan man nu overføre øllet til gæringsbeholderen og tilsætte gæren. Ved overførslen må man gerne plaske med den kolde urt, da der herved kommer ilt i urten, som gæren bruger til at formere sig de første par dage under gæringen. Vores fremgangsmåde følger nedkøling af urten med en kobberchiller i elgryden, og efterfølgende hælder vi den kolde urt over i en gæringsspand gennem et dørslag + humlesok. Dette setup fanger humlebladene og andre urenheder, og er med til at ilte urten. Til sidst ilter vi urten yderligere med en akvariepumpe, inden vi tilsætter gæren.

Humlesokken får lov til at hænge på chilleren i slutningen af kogningen, så den bliver steriliseret af dampen.

 
Lav din egen hjemmeside med mono.net